
"Kirkens Legestue"
Ved kirkens lukning pga. restaurering og nyetablering af kirkens akustik måtte man indstille flere aktiviteter, herunder "Kirkens Legestue" om onsdagen kl. 10-12 for mødre med børn indtil 2-3 år. Tiden er blevet benyttet til at finde nye veje. Her vil man bl.a. besinde sig på f.eks. kirkens børnearbejde og hvordan den omstrukturering, som lukningen af kirken har givet anledning til, kan benyttes bedst muligt. |
Se temanummeret 'Livets alfa og omega - dåb, konfirmation, bryllup og begravelse i kirken' fra november 2009 som pdf-fil ved at klikke her.
Ved fødselsanmeldelse, dødsanmeldelse og ved anmodning om navneændring og nye attester henvender man sig til kirkekontoret.
Ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse henvender man sig til den sognepræst, man ønsker skal foretage den kirkelige handling.
Personlig samtale
Det er en travl tid, vi lever i, og ofte kan man føle sig helt
alene med sine problemer og sine personlige overvejelser.
I denne sammenhæng er det vigtigt at vide, at præsten kan være en god samtalepartner og at man er velkommen til at kontakte sognets præster og aftale tid for en samtale - hos præsten, i kirken eller hjemme hos Dem selv.
|