×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 3. november 2019, kl. 16:00

Den franske komponist Alfred Desenclos voksede op i fattige kår, og måtte arbejde de første år af sit liv som industriel designer for at forsørge sin familie. Han fik dog muligheden for som 17-årig at komme på konservatoriet i Roubaix, hvor han studerede hos Saint-Saëns og Fauré. I 1942 vandt han det meget anerkendte franske kunstnerstipendium “Prix de Rome”, som også komponister som Charles Gounod, Georges Bizet og Claude Debussy har vundet. Musikken er komponeret i typisk fransk modernistisk stil og minder i sit tonesprog om Duruflés og Poulencs musik. Værket blev i 1999 plagieret af den franske komponist Tristan Foison, som fik uropført “sit” requiem i Washington, D.C af Capitol Hill Chorale. Det blev dog umiddelbart genkendt som Deseclos’ Requiem, da en person i publikum havde sunget værket året forinden.

Kammerkoret Hymnia blev stiftet i København i 1983 og består af 28 rutinerede og engagerede sangere under ledelse af Flemming Windekilde. Koret har specialiseret sig i opførelser af nyere og ofte meget kompliceret kompositionsmusik og har i mange år været en etableret og anerkendt del af den danske korelite. Koret lægger vægt på at samarbejde med danske komponister og har gennem årene præsenteret ny dansk musik, blandt andet ved mange uropførelser. Koret har vundet adskillige priser ved internationale konkurrencer og har udgivet flere cd'er med dansk og udenlandsk kormusik.

Hymnias dirigent Flemming Windekilde er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, og i dirigentklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Windekildes erfaring som dirigent spænder vidt, og han er senest blevet tilknyttet Radiokoret ved flere projekter og turneer. Læs mere om koret og dirigenten på korets hjemmeside www.hymnia.dk.

Medvirkende
Hymnia og Daniel Bruun
Sted
Bernstorffsvej 73, 2900 Hellerup, Danmark
Pris
Gratis adgang