Kontakt kirkekontor og præst for nærmere aftale. 

 

Bryllup – glæde og alvor!

af Tue Rolighed Lauridsen

I gamle dage var det den såkaldte trolovelse, der var den handling, som indstiftede et ægteskab. Trolovelsen betragtedes som retsgyldigt ægteskab. Den foregik på den måde, at kvinden og manden hjemme hos sig selv og i vidners nærvær sagde ja til hinanden og lovede hinanden at leve sammen i ægteskab. Men så var man i gamle dage lidt hurtigere end i dag, for straks efter trolovelsen, begav man sig så fra parrets hjem og hen i kirken, hvor selve brylluppet skulle foregå. Faktisk betyder bryllup egentlig ”brudeløb”. I kirken blev ægteskabet så offentliggjort og bekræftet. Herefter bad man i fællesskab om, at Gud ville velsigne ægteskabet.

Trolovelsen blev ophævet ved lov i 1799, og siden har et ægteskab først været retsgyldigt efter vielsen i kirken eller på rådhuset.

Selv om trolovelsen formelt er ophævet, så er det stadig det Ja, man giver hinanden, der indstifter ægteskabet. Kirken kan altså ikke indstifte noget ægteskab. Det er parrets Ja til hinanden, der er det eneste afgørende.

I den kirkelige handling træder brudeparret offentligt frem og bekræfter både for Gud og gæster, at de vil leve deres liv sammen. Det Ja, de to har givet i al fortrolighed, skal de nu udtale i fuld offentlighed. Den danske livsfilosof Søren Kierkegaard har sagt, at det med at gøre vielsen i kirken til noget specielt, er, at brudeparret får lov at sige højt for alle, hvad de længe har hvisket til hinanden!

Og så er der kærligheden, som jo hører med til et bryllup. Man siger jo Ja til at elske hinanden resten at livet. Nogle vil mene, at det med kærlighed til ”døden skiller ad” er for meget at love. Men det ville da være lidt fladt, hvis man fx lovede at elske og ære hinanden til d. 24. december 2019 eller, hvad ved jeg. Det Ja, man siger, har evighedskarakter. I det øjeblik man udtaler det - ja, da mener man det og tror på det. At så virkeligheden med den høje skilsmisseprocent og livet er anderledes, det er en anden sag.

Ved vielsen står glæden og taknemmeligheden over den indbyrdes kærlighed i centrum, og takken rettes ved gudstjenesten mod Gud. Vi kommer til et kirkebryllup for at sige tak, men i høj grad også for at bede om Guds hjælp i forhold til det projekt, et livslangt ægteskab er. Og det er og bliver alvor, når man højtideligt foran Gud og mennesker giver hinanden sit Ja. Det er et ansvar og en opgave der ligger foran en, men forhåbentlig også en glæde og styrke i medgang og modgang, som det hedder.

15. juni 2012 trådte en nye vielseslov i kraft. Fra og med denne dag kan homoseksuelle vies, også i kirken, hvor man fik et nyt, kønsneutralt ritual - et ritual, hvor ordene "mand" og "kvinde" udelades.
 

 

Om et kirkebryllups betydning

af Anne-Marie og Morten Blok Hellesøe

Hvorfor valgte I kirken som stedet for den kirkelige handling?

Vi er begge er døbt og konfirmeret og har fået vores søn døbt og vi ønskede begge en kirkelig vielse. Vi blev gift fordi vi ønskede at markere vores kærlighed til hinanden ”for Gud og mennesker” og for at forene vores lille familie i et stærkt bånd. I den kirkelige vielse tales, der om kærligheden som det centrale - det største - og det var også det vigtigste i vores ønske om at blive gift.

 Hvorfor valgte I netop Helleruplund Kirke?

Vi føler, vi har en særlig tilknytning til Helleruplund Kirke, fordi Anne-Marie gennem næsten 20 år var aktiv spejder og leder hos de grønne pigespejdere, og derfor tidligere er kommet meget i kirken. Hun er ligeledes konfirmeret i kirken, og det var derfor et naturligt valg, at vores søn Frederik for to et halvt år siden også skulle døbes i kirken. I forlængelse heraf var vi glade for, at vi også kunne blive gift i Helleruplund Kirke.

Hvordan oplevede I ceremonien/højtideligheden?

Selve ceremonien var utroligt smuk og stemningsfuld - og det var en helt unik oplevelse at dele den med venner og familie.

Hvad betød det for jer?

Vi føler begge at de 30. min. i kirken er det, der efterfølgende står klarest, når vi tænker tilbage på vores bryllupsdag.

Hvad betyder det for jer nu her i livet, og hvad vil det betyde fremover?

For os har det været en milepæl, at vi nu har forpligtet os til hinanden for Gud og mennesker. Vi vil altid huske tilbage på vores bryllupsdag som overgangen fra vores gamle liv sammen til vores nye samliv.