Begravelse og bisættelse
Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse sætter kirken og dens ritualer rammen om den sidste afsked.
Før højtideligheden mødes præsten med de efterladte. Her forbereder man bisættelsen/begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer sammen. Præsten fortæller om kirkens ritualer, og hjælper samtidig med at forberede de påørende på dagen hvor højtideligheden skal foregå. Præsten støtter, lytter og trøster efter behov. Præsten hjælper også gerne med at vælge salmer.
Ved en bisættelse foregår hele højtidligheden i kirkerummet, hvor præsten også foretager jordpåkastelsesritualet. Til slut bærer de pårørende kisten med afdøde ud til rustvognen. Herefter køres kisten til et krematorie. Urnen med asken kan senere nedsættes på et gravsted eller asken spredes over havet.
Ved en begravelse foregår den første del af højtidligheden i kirkerummet. Herefter kører/går pårørende og præst til kirkegården. Her foretager præsten den sidste del af ritualet, herunder jordpåkastelsesritualet, ved selve graven. Ved en begravelse sænkes kisten i jorden som en del af ritualet. Selve tildækningen af kisten foregår dog senere, og varetages af kirkegårdens gravere.
Praktik og kontakt
De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødfald, bisættelse og begravelse. Bedemændene faciliterer også gerne kontakten til kirkens præster. Husk dog, at man som påkørende altid er velkommen til at kontakte præsterne selv.
I Helleruplund Kirke udlejer vi vores sognegård til efterladte ifbm. bisættelse og begravelse. Her stiller vi med personale, kaffe, kage, bespisning (alt efter ønske og behov) til en lav og fordelagtig pris. Kirkens sognegård kan som udgangspunkt lejes såfremt der ikke foregår andet i sognegården den samme dag. Præst og kirkekontor kan informere om dette.
Kontaktinfo på kirkens præster kan du finde her.
Kontaktinfo på kirkekontoret kan du finde her.