Højmessen. Søndagens gudstjeneste

I Helleruplund Kirke holder vi højmesse hver søndag kl. 10.30. Højmessen er kirkens omdrejningspunkt og samlingssted. Højmessen har sin egen genkendelige struktur, der gentager sig søndag efter søndag. Til hver søndag i kirkeåret er der tilknyttet forskellige tekststykker fra biblen, som læses højt undervejs. Bibelteksterne til den næstkommende søndag kan du altid finde her

Undervejs i gudstjenesten prædiker præsten over det evangelium, som hører søndagen til. Til hver højmesse fejrer vi nadver sammen hvor alle er velkomne til at deltage uanset alder eller tilhørsforhold. Til højmessen synges der 6 salmer som vores organist spiller og kirkens seks mand store kantori synger til. Derudover synger kirkens kantori også et korstykke for os undervejs.

Udover årets søndage, holder vi selvfølgelig også gudstjeneste på alle årets helligdage. Dette gælder uanset hvilken ugedag en helligdag falder på.

Ved hver højmesse samler vi ind til forskellige formål. Dagens formål annonceres fra prædikestolen. Ønsker man at give et bidrag, kan dette lægges i indsamlingsbøsserne ved kirkedøren eller via mobilepaynummer 21 19 17 41. Efter højmessen byder vi altid på kaffe i kirkens våbenhus.

   Kommende gudstjenester